Ledere på kurset

Dine ledere på kurset er alle garvede ornitologer med en bred og grundig viden om fugle og natur. Desuden har de alle i en menneskealder formidlet deres viden videre til andre både ved foredrag og ikke mindst on site i naturen, der hvor det hele i virkeligheden sker.


Vi glæder os til at møde deltagerne og sammen få nogle rigtig gode timer i felten i løbet af foråret.


Vi ses



Knud Pedersen, Skagen
Næstformand i Det Grå Fyrs Venner


Mange i Skagen kender Knud fra sit virke som skolelærer, men måske endnu flere fra hans virke igennem mange år for fuglelivet i Skagen, altid i felten med kikkert, teleskop og ikke mindst kamera. Knud er en af de bedste fuglefotografer i Danmark.

Knud er en af de bedste i felten når det kommer til at identificerer selv svære fugle, så her er der virkelig en mulighed for at lære noget om det at kende en fugl.




Frede Jakobsen, Skagen

Kasserer Det Grå Fyrs Venner

Jeg bor i Skagen og har genoptaget interessen for at se på fugle i felten, efter jeg forlod arbejdsmarkedet.  Det er en fantastisk hobby, hvor hver fugletur giver oplevelser. Ofte ses fuglene sammen andre lokale meget erfarne ornitologer,  der gerne øser af deres viden og hjælpsomhed. Fuglenes forårstræk over Skagen er fascinerende, når tusinder af fuglene passerer over hovedet, og kan nydes gennem kikkert og teleskop.






Kurt Rasmussen, Hjørring

Formand Det Grå Fyrs Venner

Siden 1998 har Kurt været engageret med at få oprettet en egentlig fuglestation i Skagen. Det lykkedes i 2017, da Det Grå Fyr blev indviet som fuglestation og informationscenter.


Kurt var formand for ornitologisk forening i Nordjylland fra 1994 til 2007 og er i dag formand for Det Grå Fyrs venner.









Tina Ellis Petersen, Skagen

Medlem af Det Grå Fyrs Venner

Jeg er altid glad for at komme ud i naturen, og er også nysgerrig efter planter, insekter, dyr og hvad der ellers foregår derude. Betragter fuglene, har gjort det hele mit liv sammen med familie og venner. Jeg har en god grundlæggende fornemmelse uden at være meget videnskabelig. Har gennem tiden kigget på fugle i perioder med forskellig intensitet. Nogle gange som ræsende-hitjæger, andre gange mageligt tilbagelænet fra en god stol i haven. Det skønne er at fuglene altid er der, på den ene eller anden måde, så man kan bare tage afsted og så venter der nye indtryk og glæder. 



TILBAGE TIL KURSUS