I Ornitologens Fodspor

                  Fuglekursus i foråret 2021

Vi gennemfører i foråret et fuglekursus, hvor vi tager udgangspunkt i hvordan vi selv som frivillige fuglekiggere er blevet til det som du måske opfatter som nørder, der er omvandrende leksika i ornitologi. Det sidste er for det første ikke rigtigt og heller ikke nødvendigt for at være en habil fuglekigger der måske med tiden ønsker at have viden nok til at deltage i forskellige projekter, som kunne være optællinger eller måske formidling for andre i felten.

Formål:                          


Er du interesseret i fuglene og fuglenes liv, men synes det er et overvældende stort område at overskue, så har vi svaret på hvordan du kommer i gang på en struktureret måde.

Men det er ikke vores mål, at du skal blive en nørd eller for den sags skyld deltager i projekter. Det er derimod vores mål at give dig muligheden for at lære mere om din interesse og så selv beslutte hvad du vil drive det til. Vi ved fra vores eget ”fugleliv”, at det først og fremmest handler om at have interessen for fuglenes liv og det at kunne nyde dem i naturen, der motiverer for at drive det til noget mere, hvis man ønsker det.

Vi vil gerne, sammen med deltagerne lægge sporene for vejen frem for dig, så du selv kan arbejde videre. Derfor dette kursus som kommer til at foregå under åben himmel, i naturen, sammen med fuglene og hvad vi ellers møde.

Pris:
Det koster medlemmer af Det Grå Fyrs Venner 400,-kr og andre 800,-kr

Børn under 15år halv pris ifølge med voksne.


Prisen inkluderer:

Dækning af udgifter for planlægning og afholdelse.
Adgang til Det Grå Fyr for ikke medlemmer.
Udlevering af CD/DVD med undervisningsmateriale relateret til kursets indhold. CD´en kan beholdes.

Hvornår starter vi?
Lørdag 20. marts mødes vi i gården foran Det Grå Fyr i Skagen. 
Her vil du få en grundig information om kurset og vi vil bruge en del tid i centret på at blive introduceret til en meget spændende del af fuglenes liv - fugletrækket - som er så tydeligt i Skagen en stor del af året.                                       

Tilmelding                      
Du kan tilmelde dig på mail@dgfv.dk. Ved tilmelding vil du få besked på hvordan du indbetaler og du vil få en bekræftelse når du har betalt.

Der er ikke at krav om, at du skal møde op til alle arrangementerne, hvilket vi naturligvis håber at du vil, men prisen er den samme uanset om du kommer til alle eller ej.  

Maksimum antal deltagere er 23. personer.

Sidste frist for tilmelding er mandag 15. marts kl. 24.

Når du tilmelder dig skal du anføre:
- Navne(e) på deltagerne.
- Telefonnummer på kontaktperson.
- Om du har bil til rådighed og kan/vil have x antal personer med på turene.
- har ikke bil og ønsker kørelejlighed på turene.
- Om du på grund af corona situationen har særlige behov.

Mødedatoer (klik på dagen for at læse mere om indholdet).

Lederne
Hvem er vi - klik her


Corona tiltag

Vi kender endnu ikke situationen ved kursusstart, men forudsætter, at det ikke er forandret væsentligt i forhold til nu.

Vi anbefaler derfor alle deltagere:
- At lade sig teste inden hver kursusdag.
- At medbringe mundbind og håndsprit.
- At undlade at dele feltudstyr – ikke kigge i hinandens kikkert osv.
- Give besked hvis man har behov for særlig beskyttelse på grund af sårbarhed.

Vi planlægger samkørsel på nogle af turene, men vi er naturligvis nødt til at være sikre på, at dette kan lade
sig gøre, og ikke mindst, at deltagerne vil køre sammen med andre. 

Vi er desværre nødt til at være forberedt på, at situationen kan ændre sig sådan at vi må ændre på planlægningen, men vi håber og satser på, at vi kan gennemføre som planlagt. 



Kontakt:

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at ringe eller skrive til:
formand Kurt Rasmussen 
Tlf.:   40 21 64 77
Mail: formand@dgfv.dk